Den mest populære urbane transportapp i København.
Alle lokale transportmuligheder i en enkelt app
Se Det Frie Gymnasium, København, på kortet
User:Palnatoke - Eget arbejde
CC BY-SA 3.0Vejvisning til Det Frie Gymnasium fra de vigtigste steder i København med offentlig transport
Følgende transitruter har ruter, der kommer tæt på Det Frie Gymnasium
Bus: - Jernbane:
- Metro:
Sådan kommer du til Det Frie Gymnasium af bus?
Klik på ruten bus for at se trin for trin anvisninger med kort, ankomstlinje og opdaterede tidsplaner.
Sådan kommer du til Det Frie Gymnasium af jernbane?
Klik på ruten jernbane for at se trin for trin anvisninger med kort, ankomstlinje og opdaterede tidsplaner.
Spørgsmål & svar
Hvad er de nærmeste stationer til Det Frie Gymnasium?
De nærmeste stationer til Det Frie Gymnasium er:
- Kapelvej (Nørrebrogade) er 354 meter derfra, 5 minutters gang.
- Skt. Hans Torv (Blegdamsvej) er 362 meter derfra, 6 minutters gang.
- Elmegade (Nørrebrogade) er 503 meter derfra, 7 minutters gang.
- Nørre Campus (Tagensvej) er 521 meter derfra, 8 minutters gang.
- Nuuks Plads St. (Metro) er 663 meter derfra, 9 minutters gang.
Hvilke bus linjer standser nær Det Frie Gymnasium?
Disse bus linjer standser nær Det Frie Gymnasium: 185, 1A, 5C
Hvilke jernbane linjer standser nær Det Frie Gymnasium?
Disse jernbane linjer standser nær Det Frie Gymnasium: A, B, C
Hvad er nærmeste metro station til Det Frie Gymnasium i København?
Den nærmeste metro station til Det Frie Gymnasium i København er Nuuks Plads St. (Metro). Det er 9 min gåtur væk.
Hvad er nærmeste jernbane station til Det Frie Gymnasium i København?
Den nærmeste jernbane station til Det Frie Gymnasium i København er Nørreport St.. Det er 21 min gåtur væk.
Hvad er nærmeste bus stop til Det Frie Gymnasium i København?
Den nærmeste bus stop til Det Frie Gymnasium i København er Kapelvej (Nørrebrogade). Det er 5 min gåtur væk.
Se Det Frie Gymnasium, København, på kortet
User:Palnatoke - Eget arbejde
CC BY-SA 3.0
Offentlig transport til Det Frie Gymnasium i København
Vil du gerne vide, hvordan du kommer til Det Frie Gymnasium i København, Danmark? Moovit hjælper dig med at finde den bedste måde at komme til Det Frie Gymnasium på med trin-for-trin vejvisning fra den nærmeste offentlige transitstation.
Moovit leverer gratis kort og live vejvisning som help til at finde vej rundt i din by. Se køreplaner, ruter, tidsplaner, og find ud af, hvor længe det tager at komme til Det Frie Gymnasium i realtid.
Søger du efter det nærmeste stoppested eller den nærmeste station på Det Frie Gymnasium? Tjek denne liste over de nærmeste stoppesteder på dit bestemmelsessted Kapelvej (Nørrebrogade); Skt. Hans Torv (Blegdamsvej); Elmegade (Nørrebrogade); Nørre Campus (Tagensvej); Nuuks Plads St. (Metro).
Bus:Jernbane:Metro:
Vil du se, om der er en anden rute, der kan få dig til dit bestemmelsessted hurtigere? Moovit hjælper dig med at finde alternative ruter eller tider. Få nemt vejvisning fra og til Det Frie Gymnasium fra Moovit Appen eller webstedet.
Vi gør det let at komme til Det Frie Gymnasium, hvilket er grunden til at over 1.5 millioner brugere, herunder brugere i København, stoler på Moovit som den bedste app for offentlig transport. Du behøver ikke at downloade en individuel bus app eller tog app, Moovit er din alt-i-et transit app, der hjælper dig med at finde den bedste tilgængelige bus- eller togtid.
Use the app to navigate to popular places including to the airport, hospital, stadium, grocery store, mall, coffee shop, school, college, and university.
Det Frie Gymnasium Adresse: Møllegade gade i København
Det Frie Gymnasium, København
Det Frie Gymnasium, KøbenhavnDet frie Gymnasium er et privat gymnasium i København. Gymnasiet åbnede i 1970 og eksperimenterede (i tidens ånd) med skoledemokrati og alternative undervisningsformer. I tresserne var der med rod i ungdomsoprøret stor interesse og søgen efter nye undervisningsformer og skolestrukturer og i 1968 fandt en lille gruppe af skoleelever og gymnasielærere sammen om at skabe et helt nyt frit gymnasium, der skulle være et alternativ til den bestående gymnasieskole. Ønsket var en demokratisk skole og en helt ny måde at tænke faglighed og pædagogik på. Skoledemokrati skulle være det bærende princip for skolens opbygning med fuld medbestemmelse for alle ansatte og alle elever, ingen karakterer og eksamener, tværfagligt samarbejde samt styrkelse af de kreative fag. Elevernes personlige og sociale udvikling skulle vægtes lige så højt som den intellektuelle udvikling. Ideoplægget var udarbejdet af den såkaldte Højmark-gruppe, der bestod af Jens Højmark-Jensen, kursusstuderende Knud Illeris, adjunkt Vagn Søndergaard, gymnasieelev Søren Rasmussen, stud. mag. Lars Jakob Muschinsky og gymnasieelev Kit Appelt. Socialdemokraten Sigurd Højby, direktør for gymnasiedirektoratet, som satte kursen for moderniseringen af gymnasieskolen, var positivt stemt overfor Højmarkgruppens ide om et nyt gymnasium og skrev et notat til regeringen, hvori han redegjorde for at de seneste års krav om ny skolestruktur, nye undervisnings- og eksamensformer, skoledemokrati og nye hjælpemidler burde afprøves i et slags forsøgsgymnasium. Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe den 23 august 1968 (efter besættelsen af Psykologisk Laboratorium d 19 april, bruddet med professorvældet på Københavns Universitet d 24 april og studenterurolighederne på Sorbonnnes universitet i Paris d 3 maj), som skulle komme med forslag til til et forsøgscenter for det gymnasiale undervisningstrin. Arbejdsgruppen foreslog at afvikle de pædagogiske forsøg og forsøgene med skoledemokrati på to skoler for at resultaterne af de to forsøg skulle blive tydeligere. Angående skoledemokratiet fandtes der allerede elevråd siden Den Røde Betænkning (Gymnasiereform fra 1960, der havde moderniseret læseplaner og demokratiseret og fornyet gymnasiet med fokus på at få flere unge til at gå længere i skole og tage en gymnasiel uddannelse). Men selvom elevrådene var blevet etablerede og repræsenterede eleverne, var der fra elevside utilfredshed med denne repræsentative form for demokrati, for eleverne ønskede fuld medbestemmelse på lige fod med rektor og lærerne og derfor ønskede man et forsøgsgymnasium med skoledemokrati. Det andet forsøgsgymnasium, arbejdsgruppen havde i tankerne, skulle arbejde med pædagogiske forsøg som at ophæve mødepligten og give plads til selvstudium og gruppearbejde. På forsøgsskolen skulle der være plads til elevkantine, studiepladser og læsestue, bibliotek og lokaler til elevernes fritidsvirksomhed samt en selvstændig arbejdsplads til hver lærer. Strukturen skulle bryde med det daværende grengymnasium, hvor eleverne hovedsageligt valgte sig ind på en sproglig eller matematisk gren, for eleverne skulle nu selv vælge deres fag. og der skulle eksperimenteres med nye undervisnings- og eksamensformer, mere elevaktivitet og lærerens rolle skulle i højere grad være vejleder og rådgiver. Desuden skulle der eksperimenteres med at opbryde de traditionelle klasseenheder og timeplaner og eleverne skulle udvikle og træne deres evner for tolerance, samarbejde og ligeberettigelse mellem køn, nationer og folkegrupper. Nye fag som psykologi og filosofi skulle etableres. Arbejdsgruppen formulerede ønsket om de to forsøgsgymnasier den 15 dec 1970, men blev mødt med forskellige typer af kritik, som fx at andre ungdomsuddannelser som lærlinge også kunne bruge reformer og de medfølgende investeringer (Socialdemokratiet), og at dette planlagte forsøgsgymnasium ikke ville kunne lede gymnasiet ud over dets traditionelle rolle som borgerlig klasseskole (Erik Sigsgaard, VS) og at forsøgsgymnasiet ikke skulle bestå af elever, der selv valgte gymnasiet som en naturlig følge af deres klassebaggrund, men af gymnasiets naturlige opland (Hanne Reintoft DKP). Demokratiforsøgsgymnasiet blev placeret i Avedøre, som åbnede i 1973 og forsøget kørte frem til 1979/80. Det pædagogiske forsøgsgymnasium i Herlev åbnede i 1976 og der blev eksperimenteret med projektarbejde og alternative strukturer angående faglige niveau-opdelinger indtil 1986. Men Det Fri gymnasium var kommet i gang med at arbejde både med alternative undervisningsformer og andre pædagogiske tiltag og fungerede som en demokratisk skole allerede i 1970, i første omgang i lånte lokaler på Kunstakademiet og senere i lokaler i Gladsaxe, og blev således skolen der virkeliggjorde ideerne fra 1968 i én og samme skole.
Elevsammensætningen blev et fokuspunkt allerede fra starten af Det Fris oprettelse, for hvem skulle have retten til at blive uddannet i det nye gymnasium? "Ved optagelsen af elever til det første år så bestyrelsen sig ikke i stand til at vælge mellem det betragtelige antal elever der havde meldt sig som interesserede, og besluttede derfor at foretage lodtrækning mellem alle ansøgere, der var kvalificerede iflg. bestemmelserne. Man fandt det umuligt at opstille kriterier for en udvælgelse, skulle man f.eks. vælge de mest bevidste og aktive, som ville kunne støtte gymnasiet, eller skulle man vælge dem som havde mest behov for at gå der, fordi de havde haft svært ved at klare sig andre steder osv.osv. En hvilken som helst sortering af eleverne ville også give en slagside, således at de resultater man evt. opnåede, ville kunne afvises under henvisning til elevklientellets specielle karakter. " ( Det Frie Gymnasiums Førsteårs rapport, 1971, side 14, Det Frie Gymnasiums Støttekreds, Danmarks Pædagogiske Bibliotek). Diskussionen omkring elevsammensætning lever fortsat videre på Det Fri Gymnasium, hvor man ønsker høj og ambitiøs faglighed, men også rummelighed overfor elever, der kan være udfordrede på forskellig måde og det forventes af alle, at man har et stærkt engagement i skoledemokratiet.Skoledemokratiet er blevet fastholdt siden, idet Skolemødet (hvor alle elever, lærere og andre ansatte deltager på lige fod) er skolens øverste myndighed. Elever deltager tillige i en række styrende udvalg, og er med til vigtige beslutninger som f.eks. ansættelser af lærerne. Eleverne er i høj grad med til at påvirke dagligdagen på skolen, blandt andet via udvalgsarbejdet og valg af undervisningsformer og -emner.
Undervisningen følger den almindelige gymnasieundervisning, og er udover almindeligt gymnasium blevet udvidet med HF, HFe samt 8. - 10. klasse. Gruppeeksamener har været et af de træk, der har adskilt gymnasiet fra andre – indtil denne eksamensform blev afskaffet i 2000'erne.
Det frie Gymnasium lå oprindeligt på Krogshøjvej i Bagsværd og herefter på Dambakken i Birkerød. I slutningen af 1980'erne flyttede gymnasiet til København. Her lå det først på Vesterbrogade, og siden på Kronprinsesse Sofiesvej på Frederiksberg og flyttede i 1992 til Møllegade på Nørrebro hvor det har ligget siden. I 2011 erhvervedes desuden Struenseegade 50, ligeledes på Nørrebro. Denne bygning havde hidtil huset Metropolitanskolen.
Et andet kendetegn ved gymnasiet er stor vægt på kreative fag – bl.a. har teaterfag tidligere været tilbudt som høj-niveau-fag. I dag tilbydes en studieretning med musik på A-niveau på stx, og på hf følger mange elever musik, mediefag og design og arkitektur på B-niveau.Skolen sættes ofte i forbindelse med det autonome miljø omkring det tidligere Ungdomshuset på Jagtvej, eftersom flere af eleverne tilhører dette miljø. Derudover har skolen erklæret sin støtte til alternative og selvstyrende fristeder.
Skolen har de seneste år fået en øget fokus på bæredygtighed. Kantinen serverer vegetarisk og vegansk mad, studierejser besluttede skolemødet i foråret 2019 skulle være uden fly og den karakterfrie hverdag afspejler ønsket om et bæredygtigt skoleliv.
Billedet er muligvis ophavsretsbeskyttetFind ud af mere på Wikipedia
User:Palnatoke - Eget arbejde
CC BY-SA 3.0Seværdigheder omkring Det Frie Gymnasium
- Murermester Winsløw & Larsen Holding Aps
- Ndel Holding Aps
- Café Tuktuk
- Good Noise Management
- Poppelgade 12
- Marion Odette Geneviève Fortat
- Green Grass
- L.W. Stilladser Aps
- Psykolog Andrea Tune
- Sublime Exile Recordings
- Dorte A
- Jeppe Bramming
- Josefine Seifert
- Hiatus Lab Aps
- The Blue Planet
- Lüd2.0
- Fotograf Simon Heger
- Cbwn IVs
- Møllegade
- Christian Nobel
Sådan kommer du til populære seværdigheder i København via offentlig transport
- Ceres Arena, Århus
- Hareskov st., Furesø
- Skejbyparken, Århus
- Silvan Skejby, Århus
- Virum, Lyngby-Taarbæk
- Dansk Supermarked, Århus
- DSB Hovedkontor, Høje Taastrup
- Herlev Station, Herlev
- VIA University College Campus Aarhus C, Århus
- Roskilde Dyrskueplads, Roskilde
- Padborg, Grenze
- FMI Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI), Hvidovre
- Scandic Hotel Sønderborg, Sønderborg
- Regionaltog (Østerport st - Ringsted st), Roskilde
- Aarhus Rutebilstation, Århus
- Diakonhøjskolen, Århus
- Molslinien, Max Mols, Odsherred
- DXC Technology Denmark, København
- Sønderborg, Sønderborg
- Busstop Silkeborgvej / Åby Ringvej, Århus
Kom rundt i København med offentlig transport!
Det har aldrig været nemmere at komme rundt i København. Se trin-for-trin vejvisning, når du rejser til hvilken som helst seværdighed, gade eller større station for offentlig transport. Se køreplaner for bus og tog, ankomsttider, service underretninger og detaljerede ruter på et kort, så du ved nøjagtigt, hvordan du kommer alle vegne hen i København.
Når du rejser til hvilket som helst sted omkring København, kan du bruge Moovit's Live Vejvisning med Afstigningsnotifikationer, så du ved akkurat hvortil og hvor langt, du skal gå, hvor længe du skal vente på bussen, og hvor mange stoppesteder, der er tilbage. Moovit vil give dig besked, når du skal af — du behøver ikke konstant at tjekke, om dit stop er det næste.
Er du i tvivl om, hvordan man bruger offentlig transport i København, eller hvordan man betaler for offentlig transport i København? Moovit offentlig transport app kan hjælpe dig med at navigere din vej med offentlig transport nemt og til minimal pris. Det inkluderer gebyrer for offentlig transport, billetpriser og omkostninger. Leder du efter et kort over København offentlige transportlinjer? Moovit offentlig transport app viser alle offentlige transportkort i København med alle bus, jernbane eller metro ruter og stop på et interaktivt kort.
København har 3 offentlig(e) transporttype(r), herunder: bus, jernbane eller metro, som drives af flere offentlige transportselskaber, herunder Metroselskabet, DSB S-tog, Lokaltog A/S, DSB S-tog, Midttrafik, Odense Letbane, DSB, NT, GoCollective, Midttrafik, Skånetrafiken, Metroselskabet, Movia, NT og Midttrafik
